Om autoklasse

autoklasse har rødder i en mangeårig interesse for biler. Vi er specialiseret i leasing af biler og lige fra første kontakt, er vores fokus rettet imod dig som kunde og på at lede dig trygt og sikkert igennem et leasing-forløb eller vejlede dig til køb på fuld afgift. Vi får dagligt opkald der vedrører hvorfor du skal lease bil og ikke bare købe med fuld afgift betalt som du plejer. Måske er det bedst at købe på fuld afgift og måske er det bedst med leasing. Den snak giver vi os tid til at tage – både over telefonen og en kop kaffe hvis du ønsker det. Vi vejleder dig om flexleasing, splitleasing, sæsonleasing, restværdi osv.

Specialister i leasing – men vi tilbyder også almindelig finansiering og køb på fuld afgift

Hos autoklasse, har vi specialiseret os i leasing af biler. Ud over at bilen er et transportmiddel, er vi mange, der også vil have en oplevelse, noget sjæl, noget teknik, noget luksus, mere sikkerhed osv. Dette hjælper autoklasse dig med at få. Vi leder dig samtidigt trygt og sikkert igennem leasing-junglen og leverer ønskebilen til dig sammen med en skarp leasingaftale eller en finansiering af bilen på fuld afgift som vi naturligvis også tilbyder. Vi handler vores biler direkte hos Mercedes, Audi, BMW, MINI, Porsche osv, så du sikres den bedste vare. Sammen med vores finansieringspartnere, sikrer vi at du får den bedste løsning – hvad enten det er normal flexleasing, splitleasing, sæsonleasing eller finansiering på fuld afgift.


Tryk på et ikon nedenfor for at vælge Leasingbiler eller Biler på fuld afgift

Leasingbiler

MINI Clubman Cooper S - JCW - skråt forfra foran autoklasse

Biler på fuld afgift

Tilfredse kunder

Vi gør en dyd ud af at få tilfredse kunder. Nedenfor er et udpluk fra Trustpilot.

Leasing eller fuld afgift?

Flexleasing

Ved en flexleasing fastlægges der et årligt kørselsbehov og ud fra det, beregnes en månedlig ydelse samt en restværdi ved aftalens udløb. Ved en flexleasing betales der mellem 0,5 % og 2 % af bilens normale afgift pr. mdr. plus ca. 2 % p.a. af den resterende afgift, alt efter hvornår den er indregistreret første gang. Er bilen 36 mdr. gammel eller ældre, betales der kun en afgift på 0,5 % pr. mdr. plus de nævnte 2 % p.a. Afgiften indgår i den samlede månedlige ydelse. Altså er der mest “at vinde” på flexleasing med en bil som er over 36 mdr. gammel.

Splitleasing

Splitleasing, også kaldet deleleasing, er ofte en rigtig god løsning til dig, der bruger bilen både privat og arbejdsrelateret. Den helt store fordel er, at du ikke beskattes af fri bil. Splitleasing er særdeles attraktivt for dig med stort arbejdsmæssigt kørselsbehov og mindre privatkørsel. Typisk skal du have en privat andel på under 30-40 %.

Sæsonleasing

Sæsonleasing etableres på en sæsonbetonet bil som f.eks. en cabriolet eller en sportsbil.

Du vælger selv, hvor mange måneder om året, bilen skal være indregistreret. f.eks. 7 aktive måneder, hvor der er nummerplader på bilen og 5 passive måneder, hvor bilen er vinteropbevaret og du ikke betaler afgift på bilen.

Du bestemmer helt selv, om du vil have f.eks. 3, 7 eller 8 aktive måneder, og du beslutter også selv, hvilken måned du vil starte din aktive periode. Mange vælger derfor også at have to biler på sæsonleasing, hvilket giver mulighed for at køre i f.eks. SUV om vinteren og cabriolet om sommeren.

På fuld afgift

Der findes også situationer hvor vi vil anbefale at købe på fuld afgift. Som hovedregel hvis bilen har en værdi på under ca. 400 tusind kr inkl. registreringsafgift og du samtidigt tænker at beholde bilen i over ca. 5 år. Hvad der er værd at huske på, er at selvom du ar indgået en leasingaftale, kan du når som helst afbryde den og vi kan hjælpe dig med at få bilen på fuld afgift og evt. finansieret hvis du finder, at det er en bedre løsning. Du er altså på ingen måde “stavnsbundet” eller låst fast i en leasingkontrakt lavet sammen med os.

Vores samarbejdspartnere

Lige meget om du vælger leasing eller finansiering af bilen på fuld afgift, er du i trygge hænder ved den løsning vi finder sammen med dig. Vi formidler bl.a. leasing gennem en dansk stor samarbejdspartner, der har finansieret biler siden 1989 og hvis kapital, renommé og arbejdsmetoder bunder i troværdighed. De økonomiske og aftalemæssige aspekter i din leasingkontrakt er således gennem et solidt finansieringsselskab med flere tusinde biler på leasing og en mangeårig sund økonomi.

Vi finansierer ligeledes på fuld afgift hos den største danske aktør på markedet – bankejet og op til 96 mdr løbetid og med renter og kontraktforhold i den absolut bedste ende.

Kontakt

Du er velkommen til at komme forbi til en snak om mulighederne eller se på bil vi har på lager. Alternativt telefon eller mail:

+45 52 997 912

info@autoklasse.dk